Maren Blichfeldt

Hvorfor hedder Maren Blichfeldt? Tja....

Maren er den eneste der bærer tilnavnet Blikfeldt, og "kun" i parantes. Hvorfor hun overhovedet kaldtes Blikfeldt var længe usikkert for mig.

Blichfeldt er et præste- eller adelsnavn med kendt slægtsarbejde. Der er flere bøger og databaser tilgængelige. De starter med Otto Blichfeldt, Våbenmester for Christian den III. Født i Westphalen ca. 1495.

Påstanden om Maren Blichfeldts oprindelse som Maren Hansdatter styrkes i øvrigt af, at datteren Helmine / Helene Nicoline Margrethe Møller, født 1838, først er plejedatter i 1850 hos Anders Hansen (Marens bror og på fødegården), og senere bliver gift og bor i Aalstrup i Sejlstrup sogn. Her får hun 3 børn 1861 til 1865, og dør her i 1867. Så en tilknytning til denne meget lille lokalitet er dokumenteret.

Med den gode dokumentation kan slås fast, at Maren Blichfeldt virkelig er datter af Hans Jørgensen og Mette Jensdatter. Hun bærer formentlig Blichfeldt navnet, fordi hendes far Hans Jørgensen er ud af Blichfeldt familien, og faktisk i familie med præste-slægterne. Hendes konfirmation i 1817 i Sejlstrup sogn bringer ikke klarhed, hun er nævnt, men uden henvisning til Blichfeldt.

Tilknytning til en præstefamilie kunne også forklare, hvorfor hun skifter landsdel. Præstefamilier skiftede ofte landsdel når de blev kaldet til et embede. Det er dog stadig uklart, hvorfor hun skiftede landsdel.

 

Mine arbejdshypoteser har været:

1) Maren tager navnet uden at have tæt forbindelse til Blichfeldt. Har evt. tjent i Lund Præstegård, men før 1817… Men kan hun slippe afsted med en dåbsattest til vielsen? Kunne hun selv have tilføjet Blichfeldt som et hæders-mellemnavn, og overtalt præsten i Lellinge til ikke at skrive Hansdatter?

2) Maren er taget som plejedatter hos en af præsterne Blichfeldt. Den ene dør 1809 i Jelstrup, den anden går af 1817, men dør først i 1820 (Lund). Kan en præste-enke have taget sig af hende, og måske skiftet landsdel fordi enken ville ”hjem” til noget familie? Lyder plausibelt.....

3) Maren er taget med en Blichfeldt familie, og i Lellinge blevet kendt som Maren ”hos Blichfeldt’s” – om end det passer skidt med bopæl på Nye Lellingegård ved vielsen.

4) Maren er resultat af en uægteskabelig forbindelse mellem en Blichfeldt, f.eks. Christian Lorentz Blichfeldt og en lokal pige omkring 1802. Maren bliver sat i pleje hos en loyal familie og sagen dysses ned. Maren bliver orienteret, da hun bliver voksen og bliver her udstyret med en ny dåbsattest (måske af den afdøde bedstefader præst), der ikke har en modpart i kirkebogen. Temmelig spekulativt!

5) Marens far Hans Jørgensen er af Blichfeldt familien, og har familie forbindelser til Sjælland. Der ser ud til at han ikke er af lokal oprindelse, og han har nok tjent hos præsten i Jelstrup i 1787. Præsten kan være hans  fætter. Han kan have hjulpet Maren til Sjælland hos noget fjern familie. 

Jeg mener ikke at hypoteserne er lige sandsynlige - jeg hælder nok mest til nr. 2 eller 5. En tråd i DIS Danmark's Aneforum søger at afklare dette.  

 

Afklaring:

Det viser sig at hypotese 5 er den rigtige. Der synes at være en søn Hans, født 1761, af Jørgen Blichfeld, i Svenstrup i Ålborg amt. Han står som det eneste barn ikke i kirkebogen, men er nævnt i faderens skifte i 1767, her kan ses skifteslutningen: http://ao.salldata.dk/vis1.php?bsid=192034&side=274

Moderen bliver gift igen, og børnene er måske spredt til andre slægtninge. Derfor han bliver konfirmeret i Hjørring og tjener hos sin fætter, præsten i Jelstrup. Hvorfor Hans ikke ville kalde sig Blichfeldt, kan vi kun gætte på - måske en måde at distancere sig fra sin præstefamilie og sin tidligt afdøde fader?

Indikationer:

1) Maren bruger helt konsekvent tilnavnet Blichfeldt fra 1829 og senere. Det føres i samtlige kilder, så Maren må have officielt dokument på navnet. Det sker umiddelbart efter navneloven i 1828, hvor præster opfordres til at forsyne folk med faste tilnavne - derfor oplagt at Maren skulle føre sin fars (hidtil ubrugte) familienavn. Hendes skift fra land til et købstadsmiljø gør det nok mere socialt acceptabelt at føre dette "fine" tilnavn.

2) Maren lægger ikke skjul på fødesognet Sejlstrup eller lokaliteten Ålstrup. Synes ikke at ville forhindre kontrol i kirkebog, og holder senere i livet kontakten til egnen.

3) Forpagter Kruuse, der er hendes forlover ved vielsen i 1829, flytter mange år senere til Sindal ved Hjørring, og har måske nogle familie relationer til egnen - omend de endnu ikke er afdækkede. Han kunne måske have medvirket til hendes skift af landsdel i 1820'erne.

Pudsigt nok ses der ikke en henvisning til navneændring i kirkebogen ved hendes fødsel.

 

- Bjørn / Feb. 2012 / Juli 2018

Dansk English
Bearfields Genealogy - Bjrn Marchers slgtsforskning