Broholm

Broholm - er et lokalitetsnavn med tilknytning til Broholm i Brylle sogn på Fyn. I min slægt fundet hos personer, der arbejdede ved flåden i København, og typisk boede i Nyboder. Blandt efterslægten er nogle af de første baptister i Danmark. De ældste par generationer synes ikke at bruge navnet konsekvent. Der er ikke slægtsskab med en præsteslægt fra Brylle - de har blot forpagtet samme Broholm gård som min forfader Andreas Augustinusen, og også taget tilnavn efter gården.


 Store Broholm i dag


Andreas Augustinusen på gården Broholm

På Fyn er der to lokaliteter ved navn Broholm, det gamle gods Broholm Slot ved  Gudme på Østfyn, og Store Broholm gård ved Brylle og Tommerup (og de sidste ca 100 år også Broholm Sogn og  Broholm kirke kirke). Min slægt har udspring i gården ved Brylle. Det er en stor proprietærgård, kendt tilbage fra 1533.

Andreas kaldte sig ikke Broholm, han boede der. Fra en beskrivelse af Store Broholm, hvor en …. ” Fæster, Andreas Augustavisøn, blev … fradømt Broholm, fordi han havde mishandlet dens „dejlige Ege- og Bøgeskov".”  Fra fæsteprotokoller ved vi at Anders Augustinusen fra Skovby overtog gården efter afdøde Hans Petersen i juni 1713, og næste fæster overtog den i 1721. Så bare 8 år på gården blev det til. Det var under den sidste del af den Store Nordiske Krig, mon ikke han har solgt egetræ til den danske flåde? Monstro han har skovet lidt rigeligt når flåden sikkert gerne ville købe en masse træ til at bygge eller reparere krigsskibe?

 

Her kan vi sandsynliggøre hans liv: Han kom fra Skovby på det nordlige Fyn, var søn af rytteren August Peitsker fra Skovby ved Bogense; Andreas har måske selv været ryttersoldat. Han fæstede i 1713 den store gård Broholm, og blev gift 3 uger senere. Hans hustru var Anne Marie Sørensdatter. Han er nok gået for hårdt til skoven ved Broholm, og der må være en retssag (jeg ikke har fundet), hvoraf fremgår han er blevet bortdømt fra fæstet i 1721. I en alder af 28 år står han uden gård med en familie, og har nok ønsket at skifte landsdel og lave noget andet. Han kunne vel være faldet tilbage i militæret og er havnet i København. Her finder vi ham i hvert fald efter branden i 1728 som grenadier med hustru og 2 børn.

 

Broholm i København

Han dukker op igen i København i 1728 ved mandtallet efter branden som Grenadier Anders Augustesen, i Hummergaden (Matr. 322, side 156) som logerende hos Sergeant ved Holmen, Jørgen Becher. Anders har kone og 2 børn ved mandtallet. Man kan jo gætte på han har kendt Becher fra tiden hvor han solgte egetræ fra Broholm.

Herfra kan jeg følge en Broholm slægt i København. Sønnen August Andersen blev født på Store Broholm i 1720, kom til København med forældrene og blev tømmermand ved Holmen. Han blev gift i 1743 med Karen Rasmusdatter i Holmens kirke - der var kirke for flåden og værftet der byggede rigets krigsskibe. De fik 6 børn før hans kone døde 35 år gammel i 1760. Ved hans anden vielse i 1762 bruger han første gang tilnavnet Broholm.  Han fik 4 børn mere med sine to senere hustruer.

Dennes søn Andreas August Andersen Broholm blev født 1751 i Nyboder. Han blev matros, blev oplært på orlogsskibet Cron-Printzen omkring 1780, og forlovet 1½ år før han blev gift med Kirstine Andersdatter i Holmens kirke – han har vel været på langfart siden der gik så lang tid…. 

Blandt deres 8 børn er sønnen Christian August Broholm født 1795 i Meriansgaden i Nyboder. Han blev pælebukker og skibstømrer ved Holmen, og fik 4 børn.

Datteren Andrea Sophie Broholm født 1823 og døbt i Holmens kirke voksede op i Delfingade og boede senere Timiansgade. Så i alt 4 generationer (måske endda 5) i Nyboder før Andrea fandt sin Carl Christian Backhausen og 1848 flyttede til Borgergade i København.

 

Baptisterne Broholm  - efterslægt med en anden linie

En bror til Andrea Sophie var skomager Søren Ludvig Broholm, født 1826. Hans søn var baptistpræsten August Christian Broholm fra 1860. Broholm kirken  i Rødovre er opkaldt efter ham. Andreas mor Ane Kathrine var en af de første baptister og var i en retssag 1840 da de startede menigheden før der var religionsfrihed i Danmark.

 

Bearfields / Marts 2016

Dansk English
Bearfields Genealogy - Bjrn Marchers slgtsforskning