Duchwaider

Bidrag til Duchwaider slægten

Duchwaider slægtsnavnet kan føres tilbage til Christian Duikweiter, der optræder fra ca 1810 i Hørsholm – Søllerød området som farversvend og dugmager ved Usserød Værk. Navnet kunne stamme fra en profession, d.v.s. tuch og waid'er – klæde og (farven fra) vajd planten. Der er 17 Duchwaider'e i dagens Danmark, så vidt vides alle fra denne slægt.

Navnet forekommer tilsyneladende ikke udenfor Danmark, så Christian har nok konstrueret navnet selv. Stamfaderen til slægten, Christian Duikweiter blev født o. 1786. Fødested og -land er ukendt. Navnet kunne tyde på, at han kommer fra Tyskland, men det er rent gætteri. Der er i samtiden ikke fundet andre Duikweiter'e, end ikke som faddere eller forlovere. Søgninger i diverse databaser og registre for alle optegnelser globalt giver ikke væsentlige oplysninger.

Det kan tyde på, at Christian er kommet hertil uden anden familie, få år efter år 1800. En grundig søgning i den komplette database for Folketællingen 1. februar 1801 for Danmark har ikke givet resultat. Sandsynligvis er han, som så mange andre, kommet til Danmark i den urolige periode under Napoleonskrigene. Om han er flygtning, deserteret soldat eller almindelig lykkeridder, har vi ingen indikation af. Han synes dog at ville slette alle spor af sin oprindelse incl. sit familienavn.

Stavemåden for navnet er ikke fast : Formerne Dugveiter, Dugweiter, Dugvater, Dukveiter, Duikwaiter, Dukweiter, Duckweiter, Duckwaiter og senere Duchwaider er set. Det bruges i vore dage kun i Duchwaider formen, og kun i Danmark. Ikke så mærkeligt, for han kunne ikke skrive - sikkert ikke læse heller.

Det er derfor nærliggende at antage, at alle personer med dette efternavn er efterkommere (eller tilgifte) af Christian Duikweiter. Det må også antages at han selv har opfundet navnet, altså indledende brugt det som kaldenavn, formentlig som beskrivelse af hans erhverv. Et blødt tysk T lyder som et dansk D, så Duikweiter kan være Tuchwaider (Tuch = dug eller klæde; Waid = vajd, en blå plantefarve). Så det er altså Christian "klædesfarver", ganske nærliggende ud fra hans erhverv o. 1810 til 1815.

 

Stamfaderen

Christian Duikweiter bliver gift med Johanne Gjerlachsdatter den 25. august 1810, i Hørsholm kirke. De arbejdede begge på Usserød Gamle Værk. Dette er det første, vi kender til ham. Christian Duikweiter var farversvend og arbejder ved Farveriet. Christian bliver nævnt som arbejder på værket frem til 1815.

 

 Vielse Chr og Johanne 1810

Dette "værk" er bedre kendt som Usserød Klædefabrik eller Den Militære Klædefabrik. Det blev grundlagt som valkeværk 1791 (det "Gamle Værk"), og udvidet flere gange. Blev 1809/11 udvidet med Brønsholmsdal Fabrik og 1810 med en tredje fabrik ("Nye værk"). Produktionen toppede 1814 med 800 arbejdere.

Økonomisk nedgang førte til at Brønsholmsdal blev lukket 1818, og derefter brugt til arbejderboliger. Dette passer godt sammen med, at Christian mellem 1815 og 1819 har forladt fabrikken for at blive indsidder i Auderød.

Christian blev født omkring 1786, bedømt fra hans alder opgivet ved senere lejligheder (1834 og 1839). Traditionelt kan der være flere års fejl på sådanne opgivelser. Det vides ikke hvornår han begyndte at arbejde på klædefabrikken.

Johanne og Christian får 3 børn sammen :

- Wiipchen Duikweiter, døbt 14.oktober 1810 i Hørsholm. Det ejendommelige fornavn er stavet således i kirkebogen, men må være en diminutiv form af Vibeke. Det kaldes hun senere. Bemærk at -chen endelsen er tysk, ikke dansk (vi ville sige -ling som i "grisling"). Moderen må have været synlig gravid ved vielsen.

 

 Wiipchen Duikw dåb 1810

- Anna Maria Duikweiter, døbt 7. marts 1813 i Hørsholm kirke.

- Sophie Christine Duikweiter, døbt 21. maj 1815 i Hørsholm kirke. Dette er min tiptip-oldemor.

Johanne Gjerlachsdatter og Christian Duikweiter bliver snart efter separeret, fra juli 1816 bor de hver for sig. Efter 3 års separation bliver de skilt i 1819.

Hun flytter til København og bliver her gift igen, to gange, første gang i 1830. Hun dør af kolera ved epidemien i 1854. Det vides ikke, om hun holder kontakten med børnene, men der er intet der tyder på det.

Der døbes også

- Karen Marie Dugveiter, døbt 12. april 1818 i Hørsholm, med Christian Dugveiter som udlagt barnefader og med en Karen Hansdatter som moder. Hun bliver senere hans 2. hustru.

Dette sker altså i separationsperioden - det er måske ikke derfor det første ægteskab går i stykker, blot en konsekvens af et allerede forlist forhold?

Christian Duikweiter bliver gift 2. gang den 22. december 1819 i Karlebo kirke, med Karen Hansdatter af Karlebo. Karen er ca. 9 år yngre end manden, d.v.s. født o. 1792. Christian er nu indsidder i Auderød, og "med Kgl. Bevilling af 21. september 1819 er tilladt at indlade sig i nyt ægteskab." Dette er datidens vending for en skilsmisse – hvilket var meget usædvanligt.

Christian og Karen får yderligere 2 børn sammen :

- Kirsten Christiansdatter, født 29. sept. 1823 i Hæslerød. Døbt 7. dec. 1823 i Karlebo Kirke.

- Hans Peder Dugveiter, født 19. juni 1828, hjemmedøbt 21. juni og dåben stadfæstet i Kirken den 27. juli 1828.

 

Efter stamfaderens død

Christian Duikweiter døde som husmand i Hæslerød den 11. september 1839, og blev begravet den 15. september 1839, 53 år gammel, i Karlebo sogn.

Hans enke, Karen Hansdatter, bliver åbenbart boende i huset i Hæslerød, hvor hun 1840 "ernærer sig ved spind". Børnene Kirsten og Hans Peter Dukweiter bor da hjemme. Desuden bor der et plejebarn, Lars Hansen på 5 år, og Karen Jørgensdatter, almisselem. Dette er velsagtens for at få lidt indtægter.

Marie Dukweiter bor 1840 et andet sted i Hæslerød og er gift almisselem - men manden er ikke nævnt på adressen! De er fraskilte.

Sofie Christine og familien (mand og 2 børn) bor også i Hæslerød.

Christian Duikweiter's enke, Karen Hansdatter, bliver gift igen med skomager Rasmus Pedersen, født ca. 1812 i Karlebo sogn, og de findes her ved folketællingen 1845. Sønnen Hans Peder Christiansen optræder som skomagerlærling i 1845. Der bor desuden en skomagersvend, Christian Severin Vendekilde, født i København ca. 1819, og en Lars Jørgensen, født i Grønholt ca. 1828.

Plejebarnet Lars Hansen bor nu hos datteren Kirsten og hendes mand Bodil (ja, det hedder han!). Karen og Rasmus synes ikke at have fået børn sammen. De er ikke søgt sporet senere.

 

Forbindelse til Duchwaider

Christian fik 6 børn, hvor kun sønnen Hans Peter har ført navnet videre - de øvrige 5 var døtre. Han brugte ikke konsekvent slægtsnavnet. Hans Peter fik 3 børn, og de fik alle 4 ved Kgl. Bevilling 10.01.1871 ændret (eller fastslået) efternavn til Duchwaider. En eller flere af personerne må have haft problemer med retten til at bruge efternavnet.

Bevillingen er tilføjet i kirkebogen ved dåbsindførslen, se nedenfor for Hansine. Bevilling for navnet Duchwaider 1871

Bemærk at stavemåden er let ændret i forhold til tidligere (og at præsten eller degnen stadig ikke er særlig omhyggelig i stavning - "waider" med e eller a ? De 3 børn fik ihvertfald 10 børn, og det er givetvis herfra de nulevende Duchwaider'e stammer.

 

© by Bearfields - Okt.07 / Dec.08

Dansk English
Bearfields Genealogy - Bjrn Marchers slgtsforskning