Flyger

"Familien Flygers Slægts-Bog", er en 30 siders håndskrevet efterslægtsbog, jeg fik som fotokopi for omkring 10 år siden. Der fulgte ikke andre dokumenter med bogen, så jeg har intet kendskab til den kildemæssige baggrund til beretningen.

Bogen er skrevet omkring 1926 med en sirlig skråskrift af Christian Helmod Flyger, født 1863. Der er ingen billeder eller illustrationer i "bogen". Bogen beskriver efterslægt til  Johan Volkmann Pflüger .

Hovedparten af efterslægten fordansker hurtigt stavemåden til Flyger, en stavemåde der også benyttes i dag. Danmarks Statistik melder om 166 personer, der bærer navnet som efternavn i Danmark (2011). Bogen beretter om de første 5-6 generationer med ialt omkring 190 personer, frem til personer der er født omkring 1926. Bogen hævder ikke at beskrive en komplet efterslægt, men det ser ud til at den stræber mod det.

 

 Flyger'e i Nordjylland

Denne tidlige fotocollage viser 3 generationer af Flyger'e - Johan's søn, en sønnesøn og et oldebarn og deres hustruer samt Bakkegården, gården Torderup i Nordjylland, samt en bolig i Ålborg. Nederst til venstre er Christian Helmod Flyger.

Bemærk venligst at der er kommet andre personer med tilnavnet Pflüger til Danmark - de er ikke nødvendigvis del af familien. Pflüger betyder plovmand - og navnet ses mange steder i Tyskland.

Samme forfatter har iøvrigt lavet en anden slægtsbog: "Familien Ibsen Møllers slægtsbog". Håndskrevet, 20 sider. Jeg har arbejdet med stamfaderen nævnt i bogen. Læs mere her om Johan Volkmann Pflüger – en tysk soldat kommer til Danmark.

Bjørn / aug.2010.

 

 

Dansk English
Bearfields Genealogy - Bjrn Marchers slgtsforskning