West fotos

Westermann fotos

Her er et lille udvalg af gamle fotos fra Westermann familien.


Familien i 1920erne
Familiefoto fra starten af 1920erne

Familien Westermann med forældrene Jørgen Peter og Dorthea ses på dette billede.

Vi antager det er fra 1920’erne.

Børnene er med også, men p.t. har jeg ikke helt styr på hvem der er hvem.

Desuden et par børnebørn, og vel et par svigerbørn.

Jørgen Peter og Dorthea

Handelsgartner Jørgen Peter Westermann med sin kone Dorthea. Læg mærke til hans flotte overskæg. Bemærk også at han mangler venstre hånd – han gik med en klo i stedet, men den er behændigt skjult. Et udsnit af dette billede, med Dorthea, er forstørret i 1934 med årstal påført, selv om det er adskillige år efter hendes død. Man fristes derfor til at tro, hun var levende i 1934. Men hun døde allerede i 1926.


J.P. Westermann var handelsgartner. Her er hans hestevogn, som vel må betegnes en firmabil. Årstal usikkert, måske taget i 1910erne.

Bemærk de moderne tider, gartneriet havde telefon, med nummer “Saunte 11.”


Og samme hestevogn taget forfra.  Kan kusken være Hans Westermann, og barnet en af døtrene ?


Luftfoto af et Westermann gartneri. Dette var ejet af Hans Westermann, og lå i Bobakke ved Aalsgaarde. Der er forlængst blevet bebygget på stedet. Årstal ukendt. Vejen hedder i dag pudsigt nok Bobakken, og ligger tæt ved Ålsgårde Station.


Her er så billedet af Dorthea, der er taget fra dobbeltportrættet ovenfor.  Det er påført årstallet 1934, men det er åbenbart tidspunktet for forstørrelsen, ikke for selve fotograferingen.

Dorthea var for længst død i 1934.

Bjørn / Maj 2011