Min ane Søren Pindsdag er født som Søren Simonsen, døbt 7.april 1715 i Nr.Vedby sogn på Nord-Falster. Faderen er Simon Rasmussen og moderen Susanne Jeppesdatter.
Betydningen af tilnavnet Pindsdag kendes ikke – dog fik folk på Falster ofte tilnavn efter gården.
Der er f.eks. en veldokumenteret sag om slægterne Piil fra Pilegården i Tunderup, også på Falster. Andre tilnavne i området er Render, Stub, Ræv og Piil.
Jeg har ingen idé om oprindelsen af navnet, bortset fra det vel logisk set har noget med pinsedag at gøre. Det kan vel være en sammentrækning af Pinsedag? I Nr. Vedby sogn ses flere andre med tilnavnet tilbage omkring 1700. De synes alle knyttet til samme gård, no.12 i Nørre Vedby, i perioden ca 1715 til 1815, der har ført dette tilnavn.
Liste med perioder og personer følger. Børn synes ikke at have båret tilnavnet, efter de er blevet voksne (og har forladt gården).
Anders Rasmussen (med tilnavnet Erreboe) fæstede gården i 1694, og var først gift med Maren Michelsdatter. De fik adskillige børn, før Maren døde o. 1711. Anders Rasmussen Pindsdag blev viet i 1712 med Karen Olsdatter, og fik mindst 14 børn med hende. Anders døde i 1736, hvorefter Søren Simonsen fæster gård no. 12. Få måneder efter gifter han sig med enken, der dør året efter.
Søren Simonsen Pindsdag som han nu bliver kaldt, gifter sig med Kirsten Nielsdatter, og får i hvert fald 5 børn, før hun dør i 1765. Snart efter bliver han gift med Else Larsdatter, og de får mindst 3 børn sammen.
Søren Simonsen dør i 1778, hvorefter hans enke Else Pindsdag bliver gift, først med Hans Olsen i 1778, og efter hans tidlige død i 1787, bliver hun samme år gift med Cornelius Madsen Pindsdag: De er så gift indtil hendes død i 1821, hvilket er sidste gang jeg ser tilnavnet Pintsdag anvendt.
Således er gården ført videre over enker og enkemænd der alle bliver gift igen, i en periode over 125 år. Endelig bliver Cornelius’ datter Maren Corneliusdatter Pintsdag viet 1813 til Niels Pedersen, der også kaldes Pintsdag ved en søns dåb. Det er ikke klart om de stadig bor på gården.
Personer der har forladt gården, synes ikke at benytte tilnavnet – måske med undtagelse af perioden før 1725.
Omkring år 1800 synes brugen af navnet at ebbe ud – herefter kun set 3 gange, i øvrigt stavet Pintsdag med t. Den type tilnavne går vist generelt af mode på denne tid?
Kan det hænge sammen med udskiftningen af Nørre Vedby? Altså at tilnavnet knyttede sig til lokaliteten (grundstykket i den gamle landsby) snarere end gården.
– Jan. 2009 by Bearfields