Hersleb i fire generationer – social deroute fra kendt præst til arbejdere
Hersleb er en præsteslægt med navnemæssig oprindelse i landsbyen Herslev nær Kolding. Det er en meget veldokumenteret slægt, der i mange generationer har omfattet ganske mange standspersoner med mange præster, og enkelt biskop. Det er dog ikke alle, det er gået lige godt for – mine forfædre i slægten var igennem en atypisk social deroute i løbet af 3 generationer. Ikke en historie, man traditionelt ville fortælle, men jeg synes den er vedkommende og gribende.
1. Den kendte præst
Lad os tage afsæt i den mest kendte præst i Brønshøj gennem tiderne, Peder Lorentz Hersleb. Han blev født 1718 i Stod i Trondhjem stift i Norge. Både hans farfar og far var præster i Stod. Peder voksede op i en børnerig familie, med i alt 14 børn! Det var en både kendt og formentlig efter datidens forhold velstående familie. En søn blev senere præst i Stod, en blev rektor i Christiania (Oslo). Deres farbror Peder Hersleb blev biskop i Roskilde og har været en af de mest betydende administratorer indenfor den danske kirke. Peder Lorentz Hersleb læste teologi i København og blev 1744 sognepræst i Brønshøj og Rødovre ved København. Udover præstegerningen var han også forfatter.
Brønshøj kirke – en af de ældste kirker i Københavns området
Han blev gift med Birgitte Marie Huulegaard, i 1748, og sammen fik de 5 børn, hvor kun de 2 sønner blev voksne:
– Peder Thomasius Hersleb, født 1753. Han boede som voksen i Roskilde og var til stor hjælp for vore aner både økonomisk og rent praktisk.
– Christopher Hersleb blev født 1759 – min tip4-oldefar.
Der er malende og detaljeret beskrevet dåben for hvert af hans børn – han skrev jo selv indførslen i kirkebogen. Det er tydeligt at han har kendt meget betydningsfulde personer i København. Efter næsten 25 år i Danmark søgte Peder Lorentz Hersleb en stilling som præst i Norge, og blev 1768 sognepræst ved Vor Frue kirke i Trondheim. Hans udførlige beskrivelse af detaljer til brug for hans afløser i 1768 har stor kulturhistorisk interesse. Han døde året efter. Hans kone og de to sønner må have fulgt ham til Norge, et land de slet ikke kendte. Sønnen Christoffer var blot 9 år da hans far døde.
2. Fra præstesøn til brændevinsbrænder
Moderen og børnene er vendt tilbage til Danmark kort tid efter faderens død, de bor i 1771 i Roskilde, hvor hun nyder “Pension af 100 Rdr indskud i den Melitaire Enkekasse” og har 2 uforsørgede børn. Christopher Hersleb og storebror Peder Thomasius Hersleb var elever i Roskilde Domskole. De dimitterede derfra som studenter i henholdsvis 1778 og 1775.
Disse oplysninger er også nævnt (med småfejl) af Christoffer Giessing i hans udredning af Hersleb-Stammen, d.v.s. Hersleb præsteslægten, i 1783. Giessings oplysninger stopper her.
Christopher læste jura ved Universitetet, og tog 1.del til Exam. Jur. i 1781 i København, som 22 årig. Hertil havde han et retlinet livsforløb for en lovende velstillet ung mand. Han tog aldrig 2. del af jura-studiet, ukendt af hvilken grund. Hans mor døde i 1786 i Roskilde, så måske kan dette være årsagen hertil, om end tidspunktet ikke helt passer.
I 1788 afstår Christopher sin moders arv, halvdelen af et hus i Roskilde, til sin broder Peter Thomasius Hersleb, for 400 Rigsdaler. På dette tidspunkt er Christopher ejer af Renge Toftegaard ved Store Heddinge. Han er dog ikke fundet her i 1787, og ej heller i Roskilde. Det er mig en gåde, hvor Christopher opholdt sig i 1787.
Christopher Hersleb bliver viet i Store Heddinge den 6. maj 1791 til Edele Marie Frederiksen. Hun var skomagerdatter fra Roskilde. Begge boede på Munketoftegård, i dag Godthåb. Christopher har da været 31 år gammel.
Bruden må have været åbenlyst gravid ved vielsen. Christopher får få dage efter, den 12. maj 1791, borgerskab som Brændevinsbrygger og Avlsbruger i Store Heddinge. Det er næppe forhold som hans præsteforældre ville have syntes om.
I Christopher’ og Edele’s ægteskab blev født 4 børn, alle i Store Heddinge :
Min tip3-oldefar Peder Hersleb, blev døbt 31. august 1791.
Tvillingerne Birgitte og Marie Hersleb, i 1793. Den første døde 4 uger gammel, og den anden 3 år gammel.
Samt Edle Hersleb, døbt 8. december 1796.
Christopher Hersleb døde og blev begravet den 8. december 1796, samme dag som datteren Edle’s dåb ! Han er altså kun blevet 38 år gammel. Hvad er der dog sket siden han dør omkring datterens fødsel – på hendes dåbsdag? Der er ingen antydninger af dødsårsag nævnt i kirkebogen. Præsten i St. Heddinge omtaler ham konsekvent som Signeur Hersleb – en betegnelse der er forbeholdt standspersoner. Han er jo præstesøn!
Christopher var gældsat, da han døde. Årsagen kan man kun gisne om. Ved skiftet blev boet vurderet til 130 Rd., mens fordringer langt overstiger boets værdi. Broderen Peder Thomasius Hersleb, der også var værge for børnene, havde 182 Rd. til gode.
Christopher var altså præstesønnen, der droppede ud af jura-studiet, blev brændevinsbrænder og døde forgældet – næppe noget hans far ville have syntes om. Sønnen Peder Hersleb mister altså sin far som 5 årig, og kommer til Roskilde hos farbroderen, mens søsteren Edle bliver hos moderen i St.Heddinge. Farbroderen Peder Thomasius var ungkarl, men har sørget for opvæksten, og har været den gode støtte for familien – under store personlige økonomiske omkostninger…..
3. Skomagermesteren med gæld
Peder Hersleb vokser op, kommer i lære som skomager, bliver udlært, og bliver skomagermester i Roskilde. Han fik borgerskab som dette 3. juni 1812. Mon ikke moderens familie – der var indenfor skomagerfaget – har hjulpet ham i gang som lærling? Man finder ham flere gange omtalt i lavsoptegnelserne indtil 13.07.1824. Blandt andet ved udgangen af 1819, hvor han har uddannet svenden Peter Hall. Peder Hersleb startede som skomager i lejede lokaler hos snedker Hall.
Om Peder er holdt op som skomager omkring 1824 vides ikke. Han er muligvis gået fallit – han lånte i 1816 nemlig 400 rdl. hos farbroderen Peder Thomasius, og i 1818 yderligere 200 rdl. hos en garver, der leverede varer til ham. Farbroderen dør i 1821, og uden dennes økonomiske støtte er det muligvis gået galt for skomageren. Det var ikke de nemmeste tider – med økonomisk depression efter Napoleons krigene, og statsbankerotten.
Peder Hersleb blev viet til Anne Elisabeth Hansen i 1813, året efter han startede som skomagermester. De boede på Bondetinget i Roskilde.
De fik 5 døtre, hvoraf de 3; Birgitte, Petrine Thomasine og Sophie født hhv. 1814, 1817 og 1820 blev voksne. Peder Hersleb og familien kom på fattighuset og døde her den 6. marts 1829 af koldbrand, 40 år gammel. Han blev begravet i den frie jord på Gråbrødre Kirkegård den 9. marts 1829. Hans kone Anne Elisabeth Hansen var død få måneder før, den 23. december 1828 af forrådnelse, 38 år gammel. Hans datter Edele Pedersdatter døde en måned efter, den 5. april 1829 af tæring, bare 6 år gammel.
Det må have været meget hårdt for de tre efterladte døtre på bare 14, 11 og 9 år at se begge forældre og en søster dø indenfor ½ år! Det var barske forhold at bo på et fattighus. Det er ikke helt klart hvor fattighuset var mellem 1815 og 1830 – se link: Roskilde fattighus
4. Arbejdersker i København
De tre døtre vokser op i Roskilde, hvor den ældste Birgitte bliver hele voksenlivet. Hun bliver gift 2 gange og får 4 børn, og har vel et meget typisk livsforløb.
De andre to kommer til København, og får usle job som sypiger, spolerske og syerske. (Petrine) Thomasine er flyttet fra Roskilde som 17 årig i 1835, efter at have tjent hos bogbinder Mehl. Sophie finder vi i 1840 på Christianshavns Forbedringsanstalt som Quindefange. Årsagen kender jeg ikke.
Thomasine bor som logerende i København i 1845, Sophie er da hos søsteren Birgitte i Roskilde. Thomasine og Sophie bor sammen i 1850 i Farvergade 58, begge ugifte og syersker, og med hhv. 1 og 2 børn. De får øjensynligt ialt 5 børn udenfor ægteskab indtil 1851 – for de to sidste er jeg ikke sikker på, hvem af dem er moderen!
De tre af børnene er født anonymt på den Kgl. Fødselsstiftelse, og alle fem udenfor ægteskab. Slet ikke noget man ville bifalde i en præstefamilie!
Begge søstre bliver gift få år efter, Sophie i 1852, og Thomasine i 1853. Thomasine bliver gift med bødkersvenden Gabriel T. Marcher. Sophie bliver enke på et tidspunkt, og Sophie bliver 1873 gift med Gabriel efter Thomasines død i 1872, men det er en helt anden sag.
Se beskrivelsen under “en pudsig adoption” ! Samlet set Set over 3-4 generationer en social deroute, fra præst til arbejder i den laveste del af samfundet bedømt ud fra bolig. Men trods denne deroute er det lykkedes at overleve, sætte børn i verden og få disse til at vokse op!
Der er nulevende efterslægt fra flere af disse børn. Så man kan ikke kalde det et mislykket liv, kun et problemfyldt liv…… Med den efterfølgende generation forsvinder Hersleb navnet fra denne gren af slægten.
– Dec. 2008