Den følgende beskrivelse er hentet fra “Familien Flygers Slægts-Bog”, en 30 siders håndskrevet efterslægtsbog, jeg har fået en fotokopi af for omkring 10 år siden. Der fulgte ikke andre dokumenter med bogen, så jeg har intet kendskab til den kildemæssigge baggrund til beretningen.
Bogen er skrevet omkring 1926 af en Flyger – forfatteren er Christian Helmod Flyger, født 1863. Jeg sender gerne en digital kopi af bogen til interesserede – indscannet som håndskrift!
Bogen beskriver efterslægt til Johan Volkmann Pflüger. Hovedparten af efterslægten fordansker hurtigt stavemåden til Flyger, en stavemåde der også benyttes i dag. Beretningen og stamfaderen følger nedenfor (med oprindelig stavemåde – overskrifter og fremhævelser er mine, de viser blot personnavne.)
Et kort sammendrag
” A Johan Volkmann Pflüger, født i syttenhundrede og fyrrene i Landsbyen Immerode i Alt-Brandenburg i Tyskland. Forældrene hed Johan Ludvig Pflüger og Moderen Juliane Margretha.
Han var oprindelig Linnedvæver, lod sig hværve til Hæren og blev Veltwebel, rømmede til Danmark og lod sig hverve til den danske Arme, hvor han tjente som Underofficer fra 2/7 1779 til 2/3 1794.
Han viedes i Sørup Kirke 17/10 1793 til Marie Hansdatter , død 24/1 1798 nogle og tredive Aar gl., og begravedes i de fattiges Jord 27/1 s.A. i Vor Frue Sogn i Svendborg. De maa have levet i Fattigdom, da der ikke foretages skifte i Boet. Han døde 29/4 1808 nogle og tresindstyve Aar gl. og begravedes 2/5 s.A. og sm. Sted som Hustruen.
De havde 3 Børn:
B1. Juliane Margretha Pflüger døbt 13/6 1790.
B2. Johan Ludvig Pflüger, f. 15/1 1794.
B3. Friderik Rudolf Pflüger, f. 23/5 1796, død 21/11 1797. “
Hans flugt til Danmark og karriere som soldat
” I den Brandenburgske Hær blev han og nogle kammerater dømt til at degraderes; de besluttede derfor at rømme. Hæren laa ved Hamburg. Rømningsmændene sprængte over Bommen. Skildvagten skød, og der blev sendt en Patrulie ud for at indfange dem. De nedhug Officeren og Mandskabet flygtede tilbage til Lejren. Flygtningene red ad Rendsborg til.
De kom til en Kro, hvor de havde et Mellemværende med Kromanden, de lod derfor deres Heste passere langs Bygningen og lod Sablerne løbe langs ad Ruderne saa Kromanden ikke fik mange hele Ruder i sine Vinduer.
I Rendsburg traf de baade tyske og danske Hververe, de tyske lovede dem baade Guld og grønne Skove; men de vidste, hvad der ventede dem fra den Kant, derfor lod de sig hverve til den danske Hær, der den Gang blev kommanderet af tyske Befalingsmænd paa tysk.
Han blev ansat som Underofficer ved det fynske Infanteriregiment 2/7 1779, og svor samme Dag til den danske Fane. Den 1/1 1790 blev han forflyttet til Prins Frederiks Regiment , hvor han tjente til 2/3 1794, da han afskedigedes formedelst udtjent Tid efter 13 Aar 7 Maaneders Militærtjeneste i den danske Hær.
En dag blev han ramt af Lynet, som han sad inden for et Vindue paa en Beværtning. Til al held afledte hans lange Sabel Lynet, men han blev bedøvet og lammet i den ene Side; men han kom sig igen efter nogen Tids forløb. I de Tider var der ikke noget der hed Pension til Underofficerer, hvorfor han maatte tage fat paa Væverprofessionen igen og arbejde som Svend. “
Noter om personen
” Hans Navn staves meget forskelligt i Kirkebøgerne: Johan Folkman Wolckmann, Folckermann. Flyger, (Flüeger, Flüger, Flieger, Fejer, Fliger. Pflüger er vel nok det rigtige og betyder paa dansk en Plovmand.
Volck-man betyder Folkets Mand. I 1790 kaldtes han Musketer, 1793 Væversvend, 1794 paa Fabrikken, 1796 Væver, 1798 afskediget Underofficer.
Hærens Arkiv oplyser: Født i Immerode, Lutheran, Forældre Bønderfolk, Højde 65 Tommer, Statur middel, Skulderbrede middel, Haar og Øjenbryn brune, Øjnenes Kulør blaa, Alder 1790 – 34 Aar, 1794 – 35 Aar, Korporal.
Der er søgt oplyst om hans Kones Fødested, men det har ikke været til at finde.
Om datteren Juliane er det fortalt, at hun blev gift med en Sømand, men der findes intet om hende i Svendborg eller de omliggende Sognes kirkebøger.
I Tyskland har der været forespurgt om hans Fødested i 3 byer ved navn Immerode: i Goslar, i Hartz og i Schwartzburg Rudolfstadt, men alt forgæves. Naar der er skrevet at hans Faders Navn var Johan Ludvig støtter det sig til Familieoverleveringerne paa de Tider var det en fast Skik i Tyskland og Danmark, at de førstefødte Børn blev opkaldt efter Faderens Forældre, men det havde været det sikreste, om det have været slaaet fast igennem Kirkebøgernes Vidnesbyrd.
En anden Overlevering gaar ud paa, at han har været Veltwebel ved de preussiske sorte Husarer. Et andet Spørgsmål er det, om han af Frygt for Eftersøgelse har opgivet forkert Fødested og Alder til Militæret.
Kirkebøgerne i Svendborg meddeler, at han ved sin Død 1808 var “nogle og tresindstyve” Aar gammel. Han havde forset sig meget mod sit Fædreland, men det var strenge Tider i Tyskland efter Frederik den Stores Krige, det kan vel tjene til hans Undskyldning. “
Dette var beskrivelsen i slægtsbogen.
Læs mere om ham her: Tysk forskning i Pflüger.
– Bjørn/10.2009