Denne side er under opbygning, men der er allerede lidt guf for feinsmeckere! Her er eksempler på klassiske problem stillinger vedrørende kildekritik i slægtsforskning. Bedøm selv, hvad du vil tro på….
Jeg har valgt at tage udgangspunkt i egne cases – så det er eksempler du ikke har set før!
Troværdighed kan være lav selv i primærkilder
Normalt går man ud fra at primærkilder indeholder den “skinbarlige sandhed”, men man kan ind imellem komme i tvivl.
Et eksempel er Niels Westermann fra min kones slægt. Her står som barnets tilnavn Westermann, og der står “udlagt barnefader” og så står der ikke mere! Moderens side har jeg været igennem, her findes ingen Westermann… Det må vel være faderen der hedder Westermann?
Nå, i sognet bor en gammel Westermann, vel 63 år, og han er vel næppe faderen? Ved at grave i skifter viser det sig at han er død 2 år før Niels bliver født. Ikke ham altså! Men en af hans tre sønner, der dog ikke bor i sognet, kunne det vel være? Men det er blot en hypotese, kan det dokumenteres eller blot sandsynliggøres hvem af det det kunne være? Det viser sig at den ene døde som spæd, den anden sad i tugthus i perioden (men undveg dog flere gange) og den tredie var gift og boede i nærheden: Er det så den tredie vi skal regne med er barnefaderen?
Et værre eksemplet er det, der har ført Marcher tilnavnet ind i slægten – det er omtalt separat. Her er et falsk påtaget faderskab, som dog senere bliver tilstået! Se det her faderskab i historien om Ludvig Alfred Marcher. Når nu man ved hvem der ikke er faderen, og navnekombinationen Ludvig Alfred benyttes længe i slægten, kan man da slutte at den ukendte faders navn kunne være Ludvig Alfred ??? Dokumentation er der ikke – men muligheden foreligger vel?
Primær kilder med problematisk troværdighed
Det er selvfølgelig lidt af et postulat, at en bestemt kilde generelt har lav troværdighed…. og det er ikke dét jeg mener. Men visse kilder har oftere fejl end andre, ofte bestemt af omstændighederne ved tilblivelsen. For eksempel Politiets Registerblade i København omkring år 1900 – de er berygtede for stavefejl og datafejl generelt. En betjent (der ikke var ansat p.g.a. sine stavefærdigheder) hørte og nedskrev et navn efter det han hørte. De er tilgængelige online, de kan findes her Politiets Registerblade .
Jeg har et pudsigt eksempel med min tipoldefar Marcher, han blev gift 2.gang med Carolina Jensen (“Jönsson?”). Hun døde i 1897 – jeg har fundet begravelsen i Helligånds sogn. Ludvig Marcher dør i 1906 og der står et “?” i kirkebogen ved ægtestand. I Politiets registerblade står hvornår han dør, og så får hans kone et nyt registerblad og betegnelsen enke. Så de når begge at blive “enke/enkemand”!!!
Ellers er folketællinger også berygtede for unøjagtigheder, især med aldersangivelsen. Det var ofte en skolelærer eller degnen, der gik fra hus til hus og skrev ned – han havde vel lidt travlt, og det var ikke alle, der havde styr på hvor gamle de var, eller hvor tjenestedrengen lige var født henne….. så tag oplysningerne med et gran salt. I den digitaliserede udgave er tilmed af og til fejllæst eller fejlskrevet, så kik altid i den originale folketælling også!
Men troværdighed værre i sekundærkilder
FS (Family Search) er leveringsdygtig i skrækeksempler af “submitted stuff”. Problemet er ikke de officielle databaser direkte fra kirkebøger – her er lavet en omhyggelig afskrivning af navne, fuldstændig som det skrevet står. Jeg har flere gange set at præstens stavefejl tydeligt fremgår i databasen. Ingen fortolkning af stavemåde eller slægtsskab.
Men der er også private bidrag, hvor en bidragyder kan oploade et helt slægtstræ – her ser man desværre ofte fejl og formodet, men ikke dokumenteret slægtsskab. Pas på disse private bidrag – tag dem som forslag og dyk ned i alle originalkilder!
Når det er bragt på banen, må jeg dog sige at materiale f.eks. i My Heritage synes at være endnu værre! Det skal være usagt om det kan vises statistisk – det er nok spild af tid at prøve det af….
Læsefejl eller skrivefejl ?
Dette problem bliver alle slægtsforskere udsat for – og ganske ofte. Selv i primær kilder. Døm selv – hvad står dér? Nogle præster skrev sjusket – og hvis man følger en kirkebog, kan man af og til se en sirlig “hånd” / håndskrift over måske et års tid eller så udarter og bliver meget sjusket og med en del fejl! Og snart efter en helt anden håndskrift, og dykker man ned i præstelisten for sognet, finder man ud af at der er kommet en ny præst. Præster blev også syge, fik Parkinson’s eller blev demente, så det er måske årsagen. De kunne ofte også glemme at skrive noget ind – og det er jo vanskeligere at dokumentere! Jeg har nogle få gange lavet lidt statistik f.eks. på antallet af fødsler i et sogn, og ligger det typisk på 12 – 16 over en 8-årig periode fulgt af 3-4 de to år hvor præsten skrev sjusket, kan man så slutte at der mangler nogle? Og hvis man siger “ja sandsynligvis”, kan man så slutte at det præcist er min tip4-oldefar, der mangler? Lidt sværere – man kan vel sandsynliggøre muligheden, men ikke mere….
Kan det passe?
Moderen ved man altid hvem er… Men kan man blive far som 60 årig? Min ane Niels Svendsen er født o. 1786, og blev far for 10.gang i 1846 til Maren Cathrine Nielsdatter. Han fik børnene over en lang periode, faktisk 27 år. Den sidste vel 6 år efter den næstsidste. “Pater est” reglen udsiger at ægtemanden automatisk er faderen, også selvom han kan være ret gammel. Lige i dette tilfælde vælger jeg at tro det, men der er mange andre tilfælde hvor jeg er mere i tvivl.
På den anden side – hvis det ikke er ægtemanden, hvem er det så?
Familieskrøner
Marcher var fransk adel, der kom til landet under den franske revolution. Det var i hvert fald en teori, der blev fortalt i familien, da jeg startede på slægtsforskning sidst i 1970’erne. Der findes faktisk en lidet kendt fransk adelslægt ved navn “de Marché” – stamfaderen kom vel fra Marche provinsen…. Men historien her var en and: Marcher og Marker har navn efter bornholmske pløjemarker. Mit navn kommer fra Vester Marie på Bornholm.
