I min forslægt kan man finde
- Mange almindelige patronymer som Andersen, Christensen, Frederiksen, Hansen, Jensen, Larsen, Nielsen, Olsen, Pedersen, Rasmussen og Sørensen
- Samt de lidt mere specielle patronymer som Albrechtsen, Berthelsen, Børresdatter, Eliasen, Florentsen, Tolversen, Tygesen, Marquartsen / Marchussen
- Egentlige slægtsnavne: Backhausen, Behrendt, Bisterfeldt, Broholm, Duikweiter, Gerlach, Heinich, Hersleb, Huulegaard, Krag, Løvenbalck, Marcher, Mou, Vichelsøe
- Samt tilnavne der i hovedsagen følger en gård: Bødker, Hampe, Krog, Piil, Pindsdag, Puge, Render, Ræv, Spurre, Stub, Tærsker, Æreboe
Nedenfor er oprindelsen af nogle af slægtsnavnene søgt forklaret.
Backhausen – slægtsnavn af tysk oprindelse. Navnet Backhaus kommer formentlig fra en fritliggende bygning, der blev brugt til bagning i visse egne af Tyskland. Den kunne være fælles for en hel by. Hvad det har med min ane Johann Backhaus at gøre, henstår i det uvisse. Han kom til Danmark i 1781 som lejesoldat, indskrevet fra Hessen. Der kendes flere andre Backhausen-slægter i Danmark, uden biologisk slægtsskab med Johann.
Bisterfeldt er formentlig et lokalitetsnavn af tysk oprindelse. Det findes også i vore dage. Det træffes blandt et par bagere i København i 1700-tallet, men glider hurtigt ud. Det vides ikke, om Bernt Friderich Bisterfeldt er født i Tyskland.
Broholm – er et lokalitetsnavn med tilknytning til Broholm i Brylle sogn på Fyn. I min slægt fundet hos personer, der arbejdede ved flåden i København, og typisk boede i Nyboder. Blandt efterslægten nogle af de første baptister i Danmark. De ældste par generationer synes ikke at bruge navnet konsekvent. Der er ikke slægtsskab med en præsteslægt fra Brylle – de har blot forpagtet samme Broholm gård som min forfader Andreas Augustinusen.
Florentsen voldte mig længe problemer, men landsbysmeden på Falster har sit navn fra søofficeren Floris Carstensen, en højtstående person i Flåden ved Slaget i Køge Bugt 1677, med en stor karriere der sluttede brat senere samme år, da han blev slået ihjel i en træfning med svensken ved Rügen. Navnet findes stadig på Falster.
Hersleb – en præsteslægt med navnemæssig oprindelse i landsbyen Herslev nær Kolding. Meget veldokumenteret slægt med mange præster og enkelt biskop. Navnet er dannet i en periode, hvor man ofte fortyskede eller latiniserede navne.
Heinich er stavet på så mange forskellige måder at jeg ikke er sikker på stamformen – det kan måske være Heinks eller Heinke. Johan Daniel Heinich opgav selv at han kom fra Hildburghausen i Tyskland. Han var lejesoldat fra 1758 i Danmark indtil sin død i 1787.
Huulegaard – pudsigt slægtsnavn efter gården Huulegaard nær ved Lejre. En velstående storbondeslægt. Kendt for en række hørkræmmere i 1700’tallets København. Navnet er mest i brug som mellemnavn i dag.
Løvenbalck er rapporteret som en adelslægt med gejstlige omkring reformationen. Slægten føres af nogle tilbage til Christoffer II omkring år 1300, men med tvivl om enkelte forbindelser. Jeg har kun sekundære kilder omkring reformationen – det ligger langt tilbage.
Marcher – slægtsnavn fra Bornholm. Lokalitetsnavn. Oprindelse i Vester Marie / Vester Marker og vel for andre slægter også i Øster Marie / Øster Marker. Relaterede navne med samme oprindelse: Marker , Marcker. Ofte vilkårlig stavning i 1700’tallet, der stavemæssigt lægges fast i 1800-tallet. Der er givetvis adskillige slægter, der uafhængigt har taget tilnavnet. Der er ca 580 Marcher, 46 Marcker, og 642 Marker personer i Danmark (2008). Navnet Märcher af tysk oprindelse ses blandt “kartoffeltyskerne” på den jyske hede fra 1760. Dem er der ca 90 af. Min Marcher-familie kom fra Rønne til København med skipper Clemens Christian Marcher, omkring år 1803. En senere adoption gør dog at jeg ikke har biologiske rødder tilbage på Bornholm.
Vichelsøe / Wichelsøe – slægtsnavn fra Odense området. Min ane flyttede fra Odense til København omkring 1780. Navnet er et lokalitetsnavn efter den lille ø ved navn Vigelsø i Odense Fjord, Østrup sogn, har jeg fået dokumenteret fra andre slægtsforskere! Navnene Vikkelsø, Vikkelsøe, Wikkelsø, Wikkelsøe, bæres af ialt ca 180 personer i dagens Danmark.
Duikweiter – Slægtsnavn, der er sporet til Christian Duikweiter, der optræder fra ca 1810 i Hørsholm – Søllerød området som farversvend og dugmager ved Usserød Værk. Stavemåden er ikke fast. Navnet stammer fra Slesvig, hvor der kom personer op fra Sydtyskland samtidig med kartoffeltyskerne – Her i blandt en Christian Duchweiler. Læs om det andetsteds…..
Tolversen – Pudsigt og sjældent patronym fra Hornsherred området. Tolver Nielsen f.o. 1706, nok i Krogstrup, fik 5 børn med efterslægt, og pudsigt nok er der i dag én slægtsforsker i hver af disse 5 grene af slægten! Betydning af navnet er ukendt, måske relateret til tallet 12, måske fra tolder eller tollert (en knap), men tilsyneladende ikke et lokalitetsnavn. Udover Horns Herred ganske få forekomster i Sverige, Norge og Slesvig-Holsten af navnet. Der synes at være ca. 20 Tolver eller Tolversen i Danmark.
Pindsdag – pudsigt tilnavn fra Nr. Vedby sogn på Falster. Tilnavne som dette fulgte en gård, men selve oprindelsen er ukendt. Andre tilnavne i området er Render, Stub, Ræv og Piil. Det blev ofte båret efter patronymet, f.eks. som Søren Simonsen Pindsdag.